Radiofrekvens

Radiofrekvens

Radiofrekvens behandling er et alternativ til andre kosmetiske behandlinger, som fx laser, botox- og restylaneindsprøjtninger samt kirurgiske behandlinger som ansigtsløft.

Behandlingerne for hudopstramning er for både kvinder og mænd, som fx vil bremse de første alderstegn, eller som ønsker at stramme op på rynket eller slap hud i ansigtet. Når vi bliver ældre, formindskes produktion af elastin og kollagen. Og det betyder igen, at vores underhud bliver tyndere og herved opstår rynker og slap hud. Et elektrisk felt med høj frekvens trænger ned i huden under behandlingen og påvirker bindevævsproteinerne kollagen og elastin. Derved dannes varme, som får kollagenfibrene i huden til at trække sig sammen, hvorved der dannes ny kollagen, som gør vævet mere elastisk og strammere og giver huden et mere ungdommeligt præg. Man vil både se og opleve en strammere hud allerede efter behandlingen, men den endelig effekt ser man først efter nogle måneder, når kollagen-mængden i huden er øget.

Radiofrekvens behandling kan også bruges til at fjerne lokale fedtansamlinger. Her bruger man et program, som påvirker fedtlaget, lige under huden så temperaturen i fedtvævet stiger. Denne temperaturstigning giver højere metabolisme i fedtvævet og reducerer fedtansamlinger.

Endvidere kan maskinen anvendes til at behandle akne, karsprængninger og pigmentpletter.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Antallet af behandlinger er afhængig af, hvilket resultat man ønsker at opnå, og hvad som behandles. Almindeligvis anbefales fra 6 til 12 behandlinger med 1 uges pause mellem hver behandling. Men igen, det afhænger af, hvordan man ser ud lige nu - og hvor meget man ønsker forandret. Når et resultat er opnået, kan man med fordel få en behandling 2 gange om året for at holde det ved lige.

Før behandlingen

Pas på solen i dagene før behandling og på selve dagen. Drik rigeligt med vand. I det område, der skal behandles, må man ikke 4 uger inden have fået indsprøjtet filler eller lignende.

Efter behandlingen

Igen - pas på solen lige efter behandling. Det er meget vigtigt, at man drikker minimum 3 liter vand i dagene efter en behandling. Dette vil give det bedste resultat og afrunde behandlingen. Dette hjælper med at fjerne affaldsstoffer og fedt.

Se endvidere artikel om emnet her

Hvad koster det?

Priserne kan du se her. Der er angivet priser for 1 behandling. Hvis du er tilfreds med denne og ønsker at fortsætte i en sekvens, får du naturligvis samtlige behandlinger i sekvensen med rabat.